I nogle af disse sager har vi haft held med at overbevise politimyndighederne om, at der ikke var nogen risiko forbundet med, at den pågældende beholdt sin våbentilladelsen, selv om vedkommende havde fået en mindre bøde; men i mange sager er der sket fratagelse, selv om det på os virkede hovedrystende dumt at hævde, at der for de pågældende var en større risiko for, at de misbrugte deres våben end for alle mulige andre med våbentilladelse.

Der er i princippet mulighed for at indbringe en sådan inddragelse for de almindelige domstole. Det har vi hidtil været lidt tilbageholdende med at anbefale, da det er dyrt og langvarigt.

Heldigvis løb vi for ind i en person, der var villig til at løbe risikoen og tage besværet ved en retssag.

Den 8. januar 2025 afsagde retten dom i den sag og vores klient vandt og kan nu igen have våben og gå på jagt.

Baggrunden for sagen var, at vores klient – T – ved siden af andre erhvervsaktiviteter havde startet en lille virksomhed op med salg af hasholie. Dette er helt lovligt og olien skulle have en beroligende effekt og lindre smerter.

I forbindelse med opstart af virksomheden fandt T en schweizisk leverandør af olien og kørte til Schweiz for at forhandle med den pågældende. Denne var ved at lukke sin produktion ned og T købte det sidste lager af hasholie, den schweiziske leverandør var i besiddelse af. En dunk med 15 liter hasholie.

Da T kørte ud af Schweitz, fik han ikke tolddeklareret olien, men blev stoppet og fik en bøde for ulovlig indførelse af hash til Tyskland. Det fremgår af en beregning lavet af de tyske myndigheder, at de 15 liter hasholie kunne omdannes til 19,31 gram THC – der svarer til 2 – 4 joints – og ville udløse en bøde i Danmark på 5.000 kr.

Denne bøde medførte, at Politiet i Danmark inddrog T’s jagttegn og våbentilladelse med følgende begrundelse: ””…du har undladt at tolde en mængde, som du oplyser til 19,31 THC. Det er vores vurdering, at indførelse af euforiserende stoffer, som er ulovlige at indføre uden tilladelse er uforeneligt med at have adgang til våben”.

Det fremgår af afgørelsen, at politiet ikke bestred, at olien var købt md henblik på et lovligt kommercielt formål.

Denne afgørelse indbragte vi – efter aftale med T – for domstolene. Rigspolitiet var repræsenteret ved Kammeradvokaten.

Retten gav T medhold blandt andet med følgende begrundelse:

”Rigspolitiet har i afgørelsen anført, at det er betænkeligt, at T har adgang til våben, fordi der er en begrundet risiko for, at våbnene vil blive misbrugt. Rigspolitiet har til støtte herfor alene henvist til, at T er dømt for overtrædelse af tysk lov vedrørende salg af euforiserende stoffer, uden at forholde sig konkret og individuelt til T’s personlige forhold og hidtidige vandel som forud sat i loven. Afgørelsen indeholder således ikke en begrundelse for, hvad i T’s personlige forhold og hidtidige vandel – ud over henvisningen til den tyske dom – der gør det betænkeligt, at T har adgang til våben.”

Det var en særlig glæde at vinde denne sag, hvor vi fra Kammeradvokaten har fået oplyst, at dommen ikke ankes.

Vi må desværre også konstatere, at Rigspolitiet næppe fortolker dommen på samme måde som vi. Efter vores opfattelse vil den begrundelse, retten gav for at tilsidesætte afgørelsen i T’s sag, kunne bruges i rigtig mange af de sager, der har været til behandling eller som er under behandling.

Man konstaterer en given lovovertrædelse. Dernæst konkluderer man, at med denne i bagagen, da er det betænkeligt at have våbentilkaldelse, uden at konkretisere hvorfor det konkret er betænkeligt.

Vi håber, at der om ikke nu – så på sigt – er håb om en noget mere passende praksis. En praksis, der i givet fald, vil være helt i overensstemmelse med forarbejderne i den gamle våbenlov fra 1984.

Får du et varsel om, at politiet overvejer – eller har du indenfor de sidste par måneder fået en afgørelse om – at inddrage dit jagttegn og din våbentilladelse, er du velkommen til at kontakte advokat Carsten Hove for at få en vurdering af, om det kan betale sig at gå videre med sagen.

Der kan være en mulighed for at få retshjælp til anlæggelse af en sådan retssag, såfremt man har en forsikring med retshjælpsdækning. Dog afhænger det af de konkrete omstændigheder og du er velkommen til at kontakte os for at drøfte mulighederne.

Vi kan dog oplyse, at har du fået en dom – eller står til en dom – på minimum 60 dages ubetinget fængsel for vold eller lignende, da er det – hvad der er helt rimeligt – spild af tid at klage.

Indlægget Har du fået en dom og er frataget våbentilladelse og jagttegn? blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.

Dette indebærer f.eks., at det er forbudt for en udlejer at tilbyde betaling af flytteomkostninger ved aftale om lejerens fraflytning. Derimod vil udlejeren kunne tilbyde lejeren betaling for, at lejemålet bringes til ophør, hvis det sker som led i et forlig i forbindelse med en eksisterende tvist om opsigelse eller ophævelse af lejemålet. Er den forudgående tvist imidlertid ikke om lejeforholdets beståen, vil en aftale være i strid med lejelovens § 6a.

Forbuddet gælder de tilfælde, hvor udlejeren tager det første skridt og tilbyder lejeren betaling eller anden ydelse for at flytte. En aftale om lejerens fraflytning kombineret med betaling vil således gyldigt kunne indgås, hvis lejeren tager initiativet, men det kræver fra udlejers side, at der er sikker dokumentation for, at det rent faktisk var lejeren, der tog initiativet til at indgå aftalen, og at aftalen var som foreslået af lejeren. Disse forhold vurderes efter aftalelovens almindelige regler.

Hvis forbuddet overtrædes fra udlejers side, vil lejeren som konsekvens heraf kunne kræve sig genindsat i lejemålet på de oprindelige vilkår i lejeaftalen. De almindelige regler om forældelse og passivitet skal selvsagt iagttages, og desuden er lejerens rettigheder, herunder retten til genindtræde, beskyttet mod enhver uden tinglysning.

Konsekvensen af genindsættelseskravet fra lejerens side kan være alvorligt for udlejer, hvis der i mellemtiden er sket genudlejning, idet udlejer da vil være erstatningsansvarlig overfor den nye lejer.

Ud over lejerens krav på retablering af lejeforholdet, skal fremhæves, at der ikke fra udlejers side kan stilles krav om samtidig tilbagebetaling af det beløb, som er betalt ved den ulovlige fraflytningsaftale. Beløbet er tab for udlejer.

Lejelovens § 6a indeholder desuden en strafbestemmelse for udlejer for overtrædelse af forbuddet, og udlejer kan ved overtrædelse straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder.

Set fra udlejers side indebærer den nye lovbestemmelse, at udlejer bør afholde sig fra eller være yderst varsom med at indgå sædvanlige fraflytningsaftaler med lejer grundet de store risici og konsekvenser ved overtrædelse af forbuddet. Set fra lejerens side indebærer bestemmelsen, at lejeren gives en bedre retsstilling, da lejeren ved en ugyldig aftale kan kræve sig genindsat og samtidig kan beholde det betalte beløb. Fraflytningsaftaler vil dog fortsat kunne komme i spil ved vurdering og forhandling som følge af tvister om opsigelse og ophævelse af lejemål.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at bestemmelse også gælder for lejeforhold, som allerede var indgået inden den 1. juli 2020. Afgørende for, at et tilbud er omfattet af bestemmelsen, er, hvorvidt udlejeren har fremsat et tilbud om betaling for lejerens fraflytning efter forbuddets ikrafttræden, dvs. efter den 1. juli 2020.

Ovenstående er skrevet ud fra oplysninger 2020 og udgør ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til artiklen eller anvendelse i henhold til artiklen.

For yderligere rådgivning herom kontakt advokat Søren Vangsgaard, sv@skj-advokat.dk, eller tlf. 75520822.

Indlægget Forbud mod at tilbyde betaling for fraflytning i boliglejeforhold blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.

Men uanset dette, så er det sikkert, at nogen skal arve din formue, når du dør, og ikke hvis du dør.

Derfor er det vores erfaring, at det er nødvendigt at forholde sig til bl.a. følgende spørgsmål:

• Hvem arver mig, når jeg dør?
• Hvordan er jeg stillet uden et testamente, og hvad er mine muligheder med et testamente?

Dagligt oplever vi, at der florerer misforståelser omkring disse spørgsmål.

Fra ugifte samlevende hører vi bl.a. ofte, at de har den opfattelse, at de arver hinanden uden at have skrevet testamente, hvis de ellers har boet sammen i 2 år eller har fælles børn. Sådan er det ikke.

Vi opfordrer alle til at give de ovennævnte spørgsmål lidt opmærksomhed.

Vores erfaring er, at det giver ro i maven at kende sin formues skæbne.

Vi tilbyder en kort, indledende og gratis telefonisk drøftelse henblik på afklaring af, om du eller I har brug for et testamente eller kunne have gavn af et testamente.

Ovenstående er en nyhedstekst som ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til artiklen eller anvendelse i henhold til artiklen.

Derfor er du velkommen til at kontakte Advokat Majken Dybbro Hansen, mdh@skj-advokat.dk  eller tlf. 75520822

Indlægget Har du styr på dit testamente? blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.

Du skal som virksomhed blandt andet være opmærksom på følgende

Kredsen af lønmodtagere som omfattes af oplysningspligten udvides: Med, de nye regler omfatter oplysningspligten alle lønmodtagere med en forud fastsat arbejdstid på mere end gennemsnitligt 3 timer pr. uge i en referenceperiode på 4 uger. Loven vil derudover som noget nyt gælde såkaldte 0-timers kontrakter, når lønmodtageren er forpligtet til at møde op, men hvor lønmodtageren eksempelvis ikke er garanteret et minimum antal ugentlige arbejdstimer, altså hvor arbejdsmønstret er helt eller i overvejende grad uforudsigeligt.

Fristen for oplysningspligten forkortes: Væsentlige oplysninger skal gives senest 7 kalenderdage efter ansættelsesforholdets start, mens øvrige oplysninger skal gives senest 1 måned efter ansættelsesforholdets start. Det er også relevant at være opmærksom på, at lønmodtageren skal have skriftlig besked om ændringer i ansættelsesvilkårene hurtigst muligt og senest på den dato, hvor ændringerne træder i kraft.

Oplysningspligten udvides: Bl.a. skal der som noget nyt gives oplysning om lønmodtagerens rettigheder med hensyn til andet fravær med løn end blot ferie. Det bliver et krav at oplyse om eventuel ret til uddannelse, og der skal fremover oplyses om sociale sikringsordninger.

Nye materielle minimumsrettigheder: Som noget helt nyt indeholder loven en række mindste krav vedrørende arbejdsvilkår. Dette gælder bl.a. rettigheder med hensyn til prøvetid, arbejdstilrettelæggelse i fleksible ansættelser, forbud mod at forhindre bibeskæftigelse, rettigheder med hensyn til uddannelse, samt rettigheder for ansatte på såkaldt tilkaldebasis.

For medarbejdere ansat forud for 1. juli 2023

For allerede ansatte medarbejdere, dvs. medarbejdere ansat forud for 1. juli 2023, gælder, at deres ansættelsesbevis ikke må være i strid med de nye regler. Du skal dermed som arbejdsgiver vurdere, om ansættelsesbeviserne for dine nuværende medarbejdere er i strid med de nye regler, herunder de nye mindstekrav for vilkår i ansættelsen.

Hvis ansættelsesbeviset ikke er i strid med de ny regler, skal du ikke udlevere nyt eller supplere det nugældende ansættelsesbevis.

Det skal du kun, hvis medarbejderen anmoder herom. En sådan anmodning skal efterkommes inden for 8 uger efter anmodningen er fremsat af medarbejderen.

Er ansættelsesbeviset derimod i strid med forhold i den nye lov, skal ansættelsesbeviset være opdateret senest pr. 1. juli 2023. Et eksempel herpå kan være, hvis ansættelsesbeviset indeholder forbud mod bibeskæftigelse.

For medarbejdere der ansættes pr. 1. juli 2023 eller senere

For medarbejdere, der ansættes fra og med 1. juli 2023, gælder, at deres ansættelsesbeviser skal leve op til de nye krav for oplysningspligten, ligesom de forkortede tidsfrister m.v. for oplysningspligten skal overholdes.

Vores anbefaling

Vi anbefaler virksomheder at gennemgå de nugældende ansættelsesbeviser, tilrette eventuelle standard ansættelseskontrakter og eventuelle politikker m.v., så de lever op til de nye regler i ansættelsesbevisloven.

Ovenstående er en nyhedstekst som ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til artiklen eller anvendelse i henhold til artiklen.

For yderligere information, rådgivning og hjælp kontakt Advokat Majken Dybbro Hansen, mdh@skj-advokat.dk  eller tlf. 75520822

Indlægget Husk, at der kommer nye regler om ansættelsesbeviser pr. 1. juli 2023 blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.

Højesteret vurderede konkret i sagen, at uddannelsesinstitutionen havde løftet bevisbyrden for, at det var nødvendigt for dem, at den pågældende medarbejder deltog i lørdagsarrangementet. Som følge deraf blev uddannelsesinstitutionen frifundet for et krav om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven.

Indledningsvist kom Højesteret frem til, at der forelå indirekte forskelsbehandling, idet der var tale om et forhold omfattet af forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling grundet religion eller tro, fordi medarbejderen med pålægget om at skulle arbejde på en lørdag blev stillet dårligere end andre medarbejdere, da lærerens tro forbød ham at arbejde på en lørdag.

Indirekte forskelsbehandling kan imidlertid været tilladt, hvis kravet, der stilles, er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde kravet er hensigtsmæssige og nødvendige.

Der var under sagen for Højesteret ikke tvist om, at pålægget, om at indkalde læreren den pågældende lørdag til arrangementet, var objektivt begrundet i et sagligt formål og hensigtsmæssigt. Det var parterne i sagen enige om.

Dermed skulle Højesteret alene tage stilling til, om pålægget var ”nødvendigt” – altså om kravet om lærerens fremmøde havde været nødvendigt for uddannelsesinstitutionen.

Højesteret afgjorde spørgsmålet om ”nødvendighed” med henvisning til nogle konkrete omstændigheder.

Dels fandt Højesteret, at lørdagsarrangementet var vigtigt for uddannelsesinstitutionens markedsføring.

Dels fandt Højesteret, at arrangementet var fastlagt på en lørdag under hensyntagen til andre uddannelsesinstitutioners lignende arrangementer og målgruppens mulighed for at deltage.

Derudover lagde Højesteret vægt på, at ledelsen havde overvejet alternative løsninger i form af at bruge uddannelseslederen til den pågældende opgave på dagen for arrangementet. Dette var imidlertid ikke muligt, da uddannelseslederen allerede havde andre opgaver på dagen. Dertil kom, at der ikke var andre idrætslærere på uddannelsesinstitutionen.

Uddannelsesinstitutionen havde som følge heraf været nødsaget til at antage ekstern assistance på dagen for at kunne gennemføre lørdagsarrangementet grundet lærerens nægtelse og udeblivelse.

Som følge af disse omstændigheder anså Højesteret det for nødvendigt, at uddannelsesinstitutionen havde krævet lærerens fremmøde ved arrangementet. Dermed var den efterfølgende opsigelse af læreren heller ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.

Uddannelsesinstitutionen blev frifundet i sagen.

Dommen kan læses her: 31220-2021-anonymiseret-dom.pdf (domstol.dk)

Ovenstående er en nyhedstekst som ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til artiklen eller anvendelse i henhold til artiklen.

For yderligere information, rådgivning og hjælp kontakt Advokat Majken Dybbro Hansen, mdh@skj-advokat.dk  eller tlf. 75520822.

Indlægget Højesteret har netop afgjort, om tro kan give lørdagsfri – hvis arbejde på en lørdag er nødvendigt blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.

Vi gennemgår købsaftalen med alle de relevante dokumenter, som vi modtager direkte fra ejendomsformidleren. Vi rådgiver dig om de juridiske forhold, du, som køber af den specifikke ejendom, skal være særligt opmærksom på.

Husk derfor, at det er vigtigt, at du inden underskrift på købsaftalen får indsat et advokatforbehold, som bør være formuleret med følgende ordlyd:

”Købers underskrift på denne købsaftale er betinget af, at købers advokat kan godkende købsaftalen i dens helhed. Godkendelse skal være meddelt sælgers ejendomsmægler senest den … dato … kl. 16.”

Advokatforbeholdet sikrer, at du gratis kan springe fra handlen, såfremt vi i forbindelse med vores gennemgang af købsaftalen og dokumenterne opdager forhold ved ejendommen, som vi ikke anbefaler dig at acceptere.

Vi tjekker, at sælger har udleveret alt nødvendigt materiale. Vi gennemgår det hele meget grundigt, herunder bl.a. tingbogen og tinglyste servitutter, BBR, byggetilladelser, tilstandsrapport og elinstallationsrapport, tilbud på ejerskifteforsikring m.v., og vurderer den juridiske betydning af indholdet.

I modsætning til anvendelse af den lovbestemte 6 hverdages fortrydelsesret, er anvendelse af advokatforbeholdet gratis.  Hvis man bruger fortrydelsesretten, koster det 1% af købesummen, altså den pris, du skulle give for boligen, hvis du ikke havde fortrudt.

Advokatforbeholdet giver også mulighed for, at vi kan meddele ejendomsformidleren, at handlen alene kan godkendes med yderligere betingelser, præciseringer eller lignende, som måske skal forhandles – alt naturligvis efter aftale med dig.  

Når handlen er godkendt og alle betingelser er opfyldt, og fortrydelsesretten er udløbet, er handlen endelig.

Derfra sørger vi naturligvis for, at du kommer sikkert i mål med både tinglysning af skøde, refusionsopgørelse m.v.

Husk, at vi tilbyder faste priser på køberrådgivning. Se mere på Ejendomshandel og boligrådgivning 

Ovenstående er en nyhedstekst, som ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til artiklen eller anvendelse i henhold til artiklen.

For yderligere information, rådgivning og hjælp kontakt os på skj@skj-advokat.dk, eller tlf. 75520822.

Du er også velkommen til at kontakte en af vores boligadvokater direkte Advokat Majken Dybbro Hansen, mdh@skj-advokat.dk  eller Advokater – Skjøde Knudsen & Partnere (skj-advokat.dk).

Indlægget Er det tid til ny bolig? blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.

Implementering af EU-direktivet om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår er imidlertid blevet udsat i Danmark. Direktivet pålægger medlemslandene at implementere direktivet senest 1. august 2022, men implementeringen i Danmark er foreløbigt udsat til 1. januar 2023.

Direktivet ophæver Rådets direktiv fra 1991, som ligger til grund for den nugældende ansættelsesbevislov. Ansættelsesbevisloven pålægger arbejdsgivere skriftligt at oplyse medarbejdere om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet.

Vi afventer med baggrund i det nye direktiv, at der udarbejdes ny dansk lovgivning, som vil ændre den nugældende ansættelsesbevislov og forventeligt også andre danske love.

Direktivet udspringer bl.a. af den udvikling, der er sket på arbejdsmarkedet de seneste 30 år med mere fleksible ansættelsesformer. Medarbejdere med såkaldt atypisk beskæftigelse vil fremover i vidt omfang blive omfattet af retten til at få et ansættelsesbevis med oplysning om vilkår for ansættelsen.

De nye regler vil således komme til at omfatte alle arbejdstagere med et ansættelsesforhold, hvor deres forudbestemte og faktiske arbejdstid udgør 3 timer eller flere pr. uge over 4 uger, dvs. 12 timer pr. måned. Efter de nugældende regler i ansættelsesbevisloven kan der alene stilles krav om et ansættelsesbevis til medarbejdere med mere end 8 arbejdstimer pr. uge. Flere medarbejdere vil med andre ord blive omfattet af reglerne, når de implementeres.

Derudover skærper direktivet fristen for, hvornår oplysninger om vilkår for ansættelsesforholdet skal gives til medarbejderen. Efter de nugældende regler er fristen for ansættelsesbeviset, at det skal være udstedt senest 1 måned efter, at ansættelsesforholdet er påbegyndt. Fristen i det nye direktiv er skærpet, således at medarbejderen skal modtage grundlæggende oplysninger om ansættelsesforholdet på skrift senest 7 kalenderdage efter første arbejdsdag.

Ved efterfølgende ændringer i vilkårene for ansættelsesforholdet er fristen for at meddele medarbejderen dette skriftligt, som reglerne er i dag, at medarbejderen skal have skriftlig besked hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor ændringerne træder i kraft. Med de nye regler forkortes fristen markant, idet fristen for at meddele medarbejderen sådanne ændringer på skrift i eksempelvis et tillæg til ansættelsesbeviset, skal ske ved førstkommende lejlighed og senest den dato, hvor ændringerne træder i kraft.

Direktivet indfører derudover en ny regel om, at medarbejdere ikke må forbydes at tage bibeskæftigelse, ligesom medarbejdere heller ikke må udsættes for ugunstig behandling som følge af bibeskæftigelse.

Derudover fastsætter direktivet en del andre minimumsbestemmelser.

Direktivet vil med sin implementering i Danmark få betydning for arbejdsgiveres håndtering af ansættelsesbeviser, ligesom en række nugældende ansættelsesbeviser vil være i strid med den nye lovgivning, såfremt de ikke tilrettes i overensstemmelse hermed.

Husk også:

Vi erindrer om, at virksomhedens ansættelseskontrakter skal være opdateret som følge af Lov om forretningshemmeligheder, som trådte i kraft i 2018. Loven ophævede markedsføringslovens § 23.

Derudover skal ansættelseskontrakter være opdateret for eventuelle varslingsregler, som blev ulovlige i kraft af den nye Ferielov, som trådte i kraft i 2020, hvorefter det er ulovligt at fravige bestemmelser om ferievarsling i ansættelseskontrakten.

Bemærk, at en ansættelseskontrakt, som indeholder ulovlige eller ukorrekte henvisninger og bestemmelser er i strid med Lov om ansættelsesbeviser og kan udløse en godtgørelse for virksomheden.

Ovenstående er en nyhedstekst som ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til artiklen eller anvendelse i henhold til artiklen.

For yderligere information, rådgivning og hjælp kontakt Advokat Majken Dybbro Hansen, mdh@skj-advokat.dk  eller tlf. 75520822

Indlægget Nye regler om ansættelsesbeviser forventes snart på vej blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.

Der indføres konkret et forbud mod, at arbejdsgivere anmoder ansøgere om at oplyse deres alder i forbindelse med indlevering, indsendelse, uploading eller indtastning m.v. af en jobansøgning. Forbuddet omfatter både traditionel jobansøgning og jobansøgning via elektroniske rekrutteringssystemer.

Den nye lovændring har ikke betydning for en arbejdsgivers eksisterende muligheder for at anmode om at få en ansøgers alder oplyst med hjemmel i de særlige undtagelser, der allerede i dag findes til forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder. Det er dermed fortsat muligt at lave såkaldt positiv særbehandling, såfremt formålet er sagligt og inden for lovens rammer.

Den nye bestemmelses formål er at udmønte et forbud mod, at arbejdsgivere foretager en screening eller anden forhåndsfrasortering af ansøgere på baggrund af alder uden at forholde sig til jobansøgning og kvalifikationer. Dermed sikres, at en ansøger vurderes på baggrund af netop sin jobansøgning og sine kvalifikationer, så der ikke sker fravælgelse på grund af alder.

Det anbefales, at virksomheden sikrer sig, at rekrutteringssystemet og procedurer i forbindelse med rekruttering indrettes og tilpasses, så forbuddet ikke overtrædes.

Overtrædelse af den nye bestemmelse kan straffes med bøde, ligesom en anmeldelse om overtrædelse skal indgives til politiet. En klage over overtrædelse af forbuddet kan desuden indbringes for Ligebehandlingsnævnet.

Ovenstående er en nyhedstekst som ikke kan erstatte juridisk rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til artiklen eller anvendelse i henhold til artiklen.

For yderligere information, rådgivning og hjælp kontakt Advokat Majken Dybbro Hansen, mdh@skj-advokat.dk  eller tlf. 75520822

Indlægget Det bliver forbudt at undersøge jobansøgeres alder i forbindelse med rekruttering blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.

Efter lejelovens § 53, stk. 2 kan det gyldigt mellem udlejer og lejer aftales, at lejen årligt skal reguleres efter ændringer i nettoprisindekset. En aftale om reguleringen indsættes i lejekontraktens § 11 i den gældende Typeformular A, 9 udg.

Lejeregulering efter nettoprisindekset udgør typisk meget begrænset stigning i lejens størrelse.

Hvis stigningen i nettoprisindekset et givent år er 1,2%, og den årlige lejen f.eks. udgjorde kr. 72.000 svarende til månedligt kr. 6.000, vil en lejeregulering efter nettoprisindekset indebære, at den fremtidige leje er kr. 72.864 svarende til en årlig stigning på kr. 864 eller kr. 72 pr. måned.

Hvis en udlejer ønsker lejen reguleret i henhold til en sådan aftalt regulering, kræves det alene, at udlejeren giver lejeren meddelelse herom.

Krav om lejenedsættelse

Efter lejelovens § 49 kan lejeren kræve lejen nedsat, hvis lejen væsentligt afviger fra det lejedes værdi. Tilsvarende regler findes i boligreguleringslovens for lejemål omfattet heraf.

Hvis parterne er uenige eller ikke kan blive enige om lejens størrelse, kan lejeren efter lejelovens § 106 indbringe sagen for Huslejenævnet, der herefter træffer afgørelse. Hvis parterne er uenige i Huslejenævnets afgørelse kan parterne inden 4 uger efter nævnets afgørelse indbringe sagen for Boligretten.

Lejeren kan kort tid efter lejekontraktens indgåelse anfægte lejevilkårene, og lejeren kan f.eks. gøre gældende, at lejen overstiger det lejedes værdi uanset, at parterne kort tid før indgik og underskrev en gyldig lejekontrakt.

Hvis lejeren ønsker at indbringe en sag for Huslejenævnet om nedsættelse af lejen, skal sagen indbringes inden 1 år efter det tidspunkt, lejen eller den forhøjede leje første gang skal betales. Dette er betingelser for krav om nedsættelse og krav om tilbagebetaling. Hvis lejen efter Huslejenævnets afgørelse er for høj, har lejeren krav på tilbagebetaling af den for meget betalte leje tilbage fra lejeforholdets ikrafttræden hhv. lejereguleringens ikrafttræden.

For lejemål omfattet af boligreguleringsloven, omkostningsbestemte lejemål eller småhus, gælder det, at ønskes tilbagebetaling, må et års fristen overholdes. For disse typer lejemål, f.eks. for småhuslejemål, hvor boligreguleringslovens regler finder anvendelse, er konsekvensen også, at lejerne til enhver tid kan kræve lejen nedsat under henvisning til det lejedes værdi.  

Dette forhold kan have stor betydning for udlejer eller lejer, hvis den aftalte leje har været for høj, idet udlejer ved løbende ændringer i lejen kan give lejeren mulighed for, at lejen ændres fra reguleringstidspunktet, og idet lejeren kan opnå, at lejen ikke alene ændres for fremtiden men tilbage fra ikrafttræden af reguleringen af lejen.

Lægges det til grund, at lejemålet er 80 m2, og at den årlige leje er aftalt til kr. 72.000 svarende til kr. 6.000 pr. måned, indebærer det, at den aftalte leje er kr. 900 pr. m2. Hvis det lejedes værdi til eksempel alene er kr. 600 pr. m2, vil der for udlejer være risiko for en nedsættelse med kr. 24.000 i den årlige leje (således at den årlige leje udgør kr. 48.000 svarende til kr. 4.000 pr. måned).

I det nævnte tilfælde må udlejer ved et givent reguleringstidspunkt vurdere om lejen er for høj, idet en lejeregulering som følge heraf ved lejerens indbringelse af lejeværdisager for Huslejenævnet kan indebære, at lejen ikke alene nedsættes for fremtiden men tilbage fra et tidligere tidspunkt, hvor lejen sidst blev reguleret.

Ovenstående er skrevet ud fra oplysninger 2021 og udgør ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til artiklen eller anvendelse i henhold til artiklen.

For yderligere rådgivning herom kontakt advokat Søren Vangsgaard, sv@skj-advokat.dk, eller tlf. 75520822.

Indlægget Nettoprisindeksklausuler i lejekontrakter og ændring af lejen blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.

Efter lejelovens § 106 fremgår det, at en lang række tvisteforhold og uenigheder mellem lejer og udlejer kan indbringes for huslejenævnet til afgørelse, hvis ikke parterne selv kan blive enige.

Dette gælder bl.a. tvister om lejens størrelse, tvister om pligt til istandsættelse efter fraflytning, istandsættelsesbeløbene og afregning af depositum og en lang række andre problemstillinger.

Hvis sådanne sager, der skal behandles i Huslejenævnet, i stedes indbringes for Boligretten uden først at have været prøvet i nævnet, vil sagen blive afvist fra retten, således at parten henvises til at starte i huslejenævnet i første instans.

Indbringelse af Huslejenævnets afgørelser for Boligretten

Huslejenævnets afgørelser er forvaltningsretlige afgørelser og følger derfor reglerne derfor samt Boligreguleringslovens almindelige regler.

Af Boligreguleringslovens § 43 fremgår, at nævnets afgørelser kan indbringes for boligretten. Fristen for indbringelse af en huslejenævnsafgørelse for boligretten er 4 uger. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor meddelelse om nævnets afgørelse er modtaget.

Får udlejer fuldt medhold i huslejenævnet, vil udlejer ikke have behov for at indbringe sagen for boligretten. Huslejenævnets afgørelser kan ikke tvangsfuldbyrdes i fogedretten, og hvis udlejeren ikke kan opnå betaling fra lejeren på grundlag af nævnets afgørelse, vil udlejeren have behov for at indbringe en sag for boligretten for at opnå et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. En sådan sag kan anlægges efter 4 ugers indbringelsesfristen i § 43. Hvis lejeren i den forbindelse ønsker at fremsætte realitetsindsigelser overfor sagsøgerens krav, afskæres dette af Boligretten, idet nævnets afgørelse ikke inden for 4-ugers fristen blev anlagt ved domstolene, og idet nævnets afgørelse for de behandlede spørgsmål dermed er endelig.

Afskæring af krav ved behandling i Boligretten

Boligretten skal således behandle sager, der indbringes rettidigt.

Tilsvarende gælder det, at boligretten skal afvise at behandle en sag om ændring af nævnets afgørelse i et tilfælde, hvor huslejenævnets afgørelse ikke indbringes rettidigt, dvs. inden for 4 ugers fristen.

Ved modtagelse af en huslejenævnsafgørelse, der alene giver delvist medhold, aktualiserer dette, at en part (lejer/udlejer) skal overveje, om han vil indbringe sagen for at få ændret de punkter, hvor han ikke fik medhold i huslejenævnet, eller blot stille sig tilfreds med de punkter, hvor han fik medhold. Omvendt vil modparten (lejer/udlejer) have de samme overveje med modsat fortegn, og overvejelsen er derfor ikke uden risiko for en part.

Det ses ofte, at sagen alene rettidigt indbringes for retten af den ene af parterne. Nogle gange gøres det gældende, at den part, der ikke selv havde indbragt sagen, også selvstændigt skulle have indbragt sagen for retten inden for 4 ugers fristen, og at dette skulle få den virkning, at nævnets afgørelse er endelig overfor vedkommende part for så vidt angår de punkter, hvor parten ikke fik medhold under huslejenævnssagen. Sidstnævnte synspunkt holder dog ikke for en prøvelse!

Den part, der bliver sagsøgt i boligretten, kan også under boligretssagen kræve at få dom for de punkter, hvor han ikke fik medhold i nævnet, og sagsøgte afskæres således ikke muligheden for at medinddrage de poster, hvor han ikke i nævnet fik medhold.

Efter gældende landsretspraksis er det statueret, at 4-ugers fristen for indbringelse af huslejenævnsafgørelse for Boligretten ikke afskærer sagsøgte muligheden for fremsættelse af selvstændige påstande. Hverken ordlyden af boligreguleringslovens § 43, stk. 1 eller de hensyn, der må antages at begrunde reglen, udelukker, at en part, der ikke selv har ønsket at indbringe en huslejenævnsafgørelse for Boligretten, efter udløbet af 4-ugers fristen kan fremsætte selvstændige påstande for boligretten svarende til indsigelserne for huslejenævnet, når sagen er indbragt for Boligretten af modparten. Dette er da også for nylig fastslået i en sag ved Boligretten i Kolding.

Dette indebærer, at der kan fremsættes krav om de forhold, som nævnet har taget stilling, når blot det har været gjort gældende under nævnssagen. Forudsætningen er, at selve sagen rettidigt er indbragt, og dette viser, at overvejelsen om indbringelse af en sag ikke er helt uden risiko.

Ud fra de samme synspunkter gælder det, at der i visse tilfælde ikke er noget til hinder for, at en part, der fik medhold i nævnet, under en boligretssag kan forhøje det krav, han nedlægger påstand for.

Huslejenævnets afgørelse er efter grundlovens § 63 i fuldt omfang er undergivet domstolsprøvelse, og der er ikke i lejelovgivningen indsat nogen hjemmel til at begrænse domstolenes adgang til prøvelsen af en nævnsafgørelse.

Dette indebærer, at parterne kan fremlægge nyt processtof eller fremsatte andre påstande eller anbringender, så længe det angår det angår forhold, som nævnet har taget stilling til.

Nova-reglerne er også årsagen til, at det anerkendes, at der kan føres syn og skøn om størrelsen af kravene.

Ovenstående er skrevet ud fra oplysninger 2021 og udgør ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Vi påtager os ikke ansvar for skade eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til artiklen eller anvendelse i henhold til artiklen.

For yderligere rådgivning herom kontakt advokat Søren Vangsgaard, sv@skj-advokat.dk, eller tlf. 75520822.

Indlægget Indbringelse af huslejenævnets afgørelser for Boligretten og afskæring af krav blev først udgivet på Skjøde Knudsen & Partnere.