Behov for en forsvarsadvokat?
Når du bliver sigtet, tiltalt, anholdt eller varetægtsfængslet i en straffesag har du behov for hjælp fra en dygtig og erfaren forsvarsadvokat.
Det er vigtigt, at få hjælp så tidligt som muligt, så det er muligt at påvirke processen ved at benytte sig af de rettigheder du har som sigtet:
- Du har ikke pligt til at udtale dig,- bortset fra at oplyse navn, adresse og fødselsdato. Det er oftest det klogeste, at undlade at udtale sig indtil dette er drøftet med din forsvarsadvokat.
- Du har ret til at vælge en forsvarsadvokat.
- Du er ikke forpligtet til, at møde op hos Politiet til afhøring.
Når du får beskikket en forsvarer betales advokatens salær som udgangspunkt af Statskassen. Hvis du frifindes koster det dig ikke noget. Hvis du bliver dømt skal du selv betale honoraret til din beskikkede forsvarer, og det er Retten der fastsætter salærets størrelse efter faste takster.
Som forsvarsadvokater har vi ret til at se alle sagens dokumenter, og dermed mulighed for påvirke efterforskningen, deltage i afhøringer hos Politiet og tilrettelægge strategien for et effektivt forsvar fremover.
Sagen begynder typisk i byretten, men vi har begge mulighed for at fortsætte sagen såvel i landsretten som i Højesteret.
For yderligere information, rådgivning og hjælp kontakt advokat Carsten Hove, eller advokat Nils-Erik Kallmayer.