Bodelingen er ikke et vilkår for selve separationen eller skilsmissen. Mange venter derfor med bodelingen til efter, at bevillingen er udstedt af statsamtet, eller dommen er afsagt.

Det er den formue, man hver især har pr. ophørsdagen, der skal deles, medmindre man aftaler at anvende en anden dato som skæringsdag. Ophørsdagen er datoen for Statsforvaltningens modtagelse af ansøgningen om separation eller skilsmisse.

Når fællesboet skal deles, er der ofte tale om deling af en lang række forskellige aktiver og passiver. Dette kan bl.a. dreje sig om huset, bilen, indbo, bankindeståender, værdipapirer, pensionsordninger m.v. Det skal afgøres, hvem der skal have hvilke aktiver, og hvem, der skal betale gælden.

Udover at tage stilling til, hvilken skæringsdag og opgørelsesdag, der skal anvendes, skal det også tages i betragtning, om der er specielle skattemæssige forhold, der skal tages hensyn til, og om det eventuelt er relevant i forbindelse med bodelingen at rejse et såkaldt vederlagskrav mod den anden ægtefælle m.m.

En bodeling kan være meget kompliceret, hvorfor det i langt de fleste tilfælde må anbefales, at man søger juridisk bistand.

Bodelingen kan ske i mindelighed ved et privat skifte, der kan afsluttes med en bodelingsaftale eller af skifteretten ved et offentligt skifte. Det er vigtigt at få lavet en “rigtig” og gyldig aftale i første omgang, så du sikrer, at der ikke sener kan opstå tvivl om aftalens gyldighed.

For yderligere information kontakt advokat Mette Groth.