Bodelingen er ikke et vilkår for selve separationen eller skilsmissen. De fleste venter derfor med bodelingen til efter, at bevillingen er udstedt af statsamtet, eller dommen er afsagt.

Det er den formue, man hver især har pr. bevillingens eller dommens dato, der skal deles, medmindre man aftaler at anvende en anden dato som skæringsdag.

Når fællesboet skal deles, er der ofte tale om deling af en lang række forskellige aktiver og passiver. Dette kan bl.a. dreje sig om huset, bilen, indbo, bankindeståender, værdipapirer, pensionsordninger m.v. Det skal afgøres, hvem der skal have hvilke aktiver, og hvem, der skal betale gælden.

Udover at tage stilling til, hvilken skæringsdag og opgørelsesdag, der skal anvendes, skal det også tages i betragtning, om der er specielle skattemæssige forhold, der skal tages hensyn til, og om det eventuelt er relevant i forbindelse med bodelingen at rejse et såkaldt vederlagskrav mod den anden ægtefælle m.m.

En bodeling kan være meget kompliceret, hvorfor det i langt de fleste tilfælde må anbefales, at man søger juridisk bistand.

Bodelingen kan ske i mindelighed ved et privat skifte, der kan afsluttes med en bodelingsaftale eller af skifteretten ved et offentligt skifte. Langt de fleste boer skiftes privat, da et offentligt skifte er forbundet med en skifteafgift, der kan være temmelig høj afhængig af størrelsen af boets aktiver.

For yderligere information kontakt advokat Mette Groth.