Artikler
Psykisk arbejdsmiljø – ny bekendtgørelse
Pr. 1.11.2020 træder en ny bekendtgørelse i kraft på arbejdsmiljøområdet.
Bekendtgørelsen omhandler det psykiske arbejdsmiljø. Den stadfæster princippet om, at arbejdsgiver er ansvarlig for, at arbejdet udføres og planlægges på en måde, der ikke skader medarbejderens psykiske og fysiske sundhed.
Særligt indeholder den nye bekendtgørelse bestemmelser om bl.a. det forhold,
- at arbejdsgiveren i forbindelse med arbejdets tilrettelæggelse og udførelse skal sikre, at der ikke skabes ubalance mellem det arbejde, der skal udføres, og den tid, der er til medarbejderens rådighed til at udføres arbejdet.
- at arbejdsgiveren skal sikre, at der ikke er uklare eller modstridende krav i forbindelse med arbejdet, og
- at medarbejderen ikke udsættes for for høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
Arbejdsgiveren skal med andre ord sikre en effektiv og klar ledelse, så medarbejderen ikke skades psykisk og fysisk. Læs mere
Ansættelsesret – Kontraktstret
Samarbejder du med en selvstændig freelancer eller en medarbejder i et tjenesteforhold?
Arbejdsmarkedet udvikler sig. Det bliver mere og mere almindeligt, at arbejdskraften har en løsere og mere fleksibel tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det gensidige ønske om fleksibilitet skaber mange nye muligheder for virksomhederne for at tilpasse bemandingen, så den på bedste måde imødekommer virksomhedens behov.
Men selvom arbejdsmarkedet på den måde udvikler sig hastigt, så er lovgivningen på området den samme.
Fældning af naboens træer
De fleste mennesker kender til irritationen ved generende træer hos en nabo.
Nogle mennesker går sågar så vidt, at de fælder eller beskærer træerne som befinder sig på naboens ejendom.
Det giver sig selv, at sådanne handlinger er strafbare, og skadevolderen kan dømmes for hærværk. Læs mere
Loyalitetsforpligtelse i erhvervsforhold
Hvilke forpligtelser har man egentligt, hvis man samarbejder med en anden virksomhed – eller hvilken forpligtelser har den virksomhed, man samarbejder med?
Indgår man et samarbejde med et andet firma, så har begge firmaer en forpligtelse til at optræde loyalt over for hinanden og den part, der ikke ”opfører sig ordentlig” kan løbe ind i et erstatningsansvar – også selv om det, der bliver gjort, ikke udtrykkeligt er i modstrid med samarbejdsaftalen eller en lovbestemmelse.
At der er en sådan pligt til at være loyal over for sin samarbejdspartner, er fastslået flere gange af domstolene. Læs mere
Ansættelsesret i forbindelse med COVID-19 (Coronavirus)
Orientering
Som følge af Covid-19 (Coronavirus) kommer der løbende nye tiltag fra regeringen omkring, hvordan man som privat arbejdsgiver kan få hjælp og støtte, hvis virksomheden står i en vanskelig situation, som følge af den undtagelsestilstand Danmark, og dermed også de danske virksomheder, befinder sig i.
Vi anbefaler derfor, at du løbende holder dig opdateret og orienteret på myndighedernes hjemmesider om, hvad disse tiltag betyder for din virksomheds muligheder.
Hvis du måtte have konkrete spørgsmål eller behov for hjælp til ansættelsesret eller andet i din virksomhed affødt af situationen, er vi naturligvis behjælpelige.
Kontakt advokat Majken Dybbro Hansen på mdh@skj-advokat.dk eller tlf. 75520822.
Indkaldelse til flyttesyn
Lejelovens krav om skriftlig indkaldelse til fraflytningssyn ved boliglejemål
Lejelovens krav om skriftlig indkaldelse til fraflytningssyn ved boliglejemål
Det fremgår af lejelovens § 98, stk. 3, at indkaldelsen til flyttesyn skal være skriftlig, og at indkaldelsen skal ske med mindst en uges varsel.
Indkaldelsen kan foretages ved digital kommunikation, f.eks. pr. e-mail, hvis det er aftalt mellem udlejer og lejer, og en sådan aftale er typisk indgået i almindelige boliglejeforhold. Parterne skal dog være opmærksomme på, at både udlejer og lejer med et varsel på 1 måned til den første dag i en måned, der ikke er en helligdag, kan forlange, at meddelelser mellem parterne ikke afgives som digitale dokumenter, dvs. med brev.
Lejefastsættelse i boliglejemål
Efter de almindelige regler i lejeloven kan parterne i et boliglejeforhold som udgangspunkt frit aftale lejens størrelse. Lejelovens almindelige udgangspunkt er, at det lejedes værdi afgøres ved sammenligning med den leje, der er almindeligt gældende i området for lejemål af tilsvarende beskaffenhed. Hvis lejen er væsentligt over eller under det lejedes værdi, er lejelovens almindelige udgangspunkt, at parterne kan kræve, at lejen ændres.
Omregistrering af iværksætterselskaber senest 15. april 2021
Som bekendt medfører tidligere vedtagne ændringer i selskabsloven, at der fra den 15. april 2019 ikke længere kan stiftes nye iværksætterselskaber (IVS).
Derudover skal ejere af eksisterende iværksætterselskaber være opmærksomme på, at eksisterende iværksætterselskaber senest den 15. april 2021 skal være omdannet til anpartsselskaber. Hvis ikke omdannelsen er sket pr. 15. april 2021 vil selskaberne blive sendt til tvangsopløsning ved Skifteretten.
Beslutningen om omdannelse træffes på selskabets generalforsamling. Beslutningen skal træffes med kvalificeret majoritet.
Bortvisning
Ny dom om berettigelsen af en bortvisning – og om den ansattes mulighed for at opnå godtgørelse for usaglig afskedigelse ved en uberettiget bortvisning
I sagen blev bortvisningen kendt uberettiget. Retten fastslog tillige, at der end ikke var grundlag for begrundelsen for opsigelsen kunne have ført til en saglig opsigelse. Derfor blev den ansatte tilkendt løn i opsigelsesperioden, provision, feriegodtgørelse samt §2b-godtgørelse efter funktionærloven.
Den ansatte var ansat i en stilling med ansvar for entreprisesalg. På tidspunktet for ansættelsens start var parterne bekendt med, at den ansatte havde egen virksomhed med udførelse af entrepriseopgaver i mindre skala.
Ansættelsesret -Den flyvende mus og lydoptagelsen
Spændte, har vi ventet på Højesterets vurdering af, om en bortvisning kan ske med tilbagevirkende kraft, hvilket Vestre Landsret afgjorde var muligt, i en dom af 6. juni 2018, som efterfølgende blev anket til Højesteret.
For Højesteret – ved afgørelse af 19. august 2019 – faldt dommen imidlertid ud til medarbejderens fordel. Det betød samtidig, at Højesteret ikke fandt anledning til at udtale sig om spørgsmålet om, hvorvidt en bortvisning kan ske med tilbagevirkende kraft.
Sagens kerne for Højesteret blev derimod, om en adfærd udvist af medarbejderen kunne anses for så grov misligholdelse, at det kunne begrunde en bortvisning.
