De fleste mennesker kender til irritationen ved generende træer hos en nabo.
Nogle mennesker går sågar så vidt, at de fælder eller beskærer træerne som befinder sig på naboens ejendom.
Det giver sig selv, at sådanne handlinger er strafbare, og skadevolderen kan dømmes for hærværk.
Noget andet er den erstatningsretlige stilling mellem parterne, hvilket blev behandlet i en nyere sag, hvor Retten tog stilling til opgørelsen af skadelidtes erstatningskrav i anledning af naboens fjernelse af træer og bevoksning på skadelidtes ejendom.
Det blev under sagen lagt til grund, at træerne og bevoksningen stod på skadelidte ejendom, og at skadevolderen vidste eller burde vide, at det forholdt sig sådan. Der var ikke givet tilladelse eller samtykke fra skadelidtes side, og derfor forelå der et ansvarsgrundlag for skadevolderen, der havde handlet erstatningspådragende.
Det svære spørgsmål i sådanne sager er typisk, i hvilket omfang erstatning tilkendes.
Udgangspunktet efter dansk ret er, at skadelidte ved tingskade har krav på fuld erstatning.
Til brug for fastsættelsen og beregningen af skadelidte tab, var der under sagen indhentet tilbud på tilsvarende træer og bevoksning. Der var desuden indhentet erklæring fra en sagkyndig, der ikke mente, at det var muligt at plante træer af samme størrelse som de fældede træer. Retten fandt efter en konkret vurdering, at erstatningen ikke skulle fastsættes i henhold til de indhentede tilbud men i stedet efter en af den sagkyndige foretaget værdisætning.
I det omfang skadevolderen ikke kan dømmes til at erstatte genplantning og retablering samt en evt. værdiforringelse men i stedet dømmes til at betale værdisætningen, er konsekvensen for skadelidte, at skadelidte ikke stilles på samme måde, som hvis fjernelsen af træerne ikke var sket, idet værdisætningen typisk er et beregnet beløb, der er lavere end retableringsudgiften.
Spørgsmålet er så, om det er rimeligt eller ej.
For yderligere rådgivning herom kontakt advokat Søren Vangsgaard, sv@skj-advokat.dk, eller tlf. 75520822.
