Pr. 1. januar 2008 trådte en ny arvelov i kraft. En af de helt centrale ændringer er, at den enkelte fremover har langt større frihed til at bestemme over, hvem der skal arve.
Den nye arvelov er blevet til efter et ønske om at få loven til i højere grad at passe til den tid, vi lever i. I dag varer et ægteskab ikke altid livet ud, og mange lever sammen uden at være gift. Det er ikke usædvanligt, at der er både dine, mine og vores børn – og i nogle tilfælde med en større aldersspredning end tidligere.
Den enkelte i centrum – dit testamente
Tidligere var arv noget der gik til slægten, men nu er individet i højere grad sat over familien. Vi vil selv bestemme, hvem der skal arve vores formue, og med den nye arvelov er der langt større mulighed for at disponere efter forgodtbefindende. Det er dog endnu ikke muligt at gøre børn eller ægtefæller helt arveløse. En del af dødsboet skal stadig gå til ægtefællen og børnene som tvangsarv, men andelen er blevet reduceret.
Tidligere kunne man selv bestemme over halvdelen af sin formue ved testamente til andre end ægtefællen og/eller børnene. Med den nye arvelov kan man bestemme over ¾ af sin formue ved at oprette testamente. Ændringen er bl.a. begrundet med den øgede levetid. Mange “børn” vil være i 50-60 års alderen, når de arver, hvorfor der ikke længere er samme behov for forsørgelse.
Større hensyn til ægtefællen
Der er andre nyskabelser i den nye arvelov, herunder at ægtefællen nu arver en lige så stor andel som børnene.
Tidligere arvede ægtefællen kun 1/3, mens børnene arvede 2/3, hvis der ikke var oprettet testamente. Med de nye muligheder for at reducere børnene arv vil ægtefællen ved testamente således kunne arve den del af boet på ¾, der ikke er tvangsarv, mens den sidste fjerdedel deles lige mellem ægtefællen og børnene. Ægtefællen kan således ved testamente arve op til 7/8 af boet.
Hvis man samtidig opretter særeje mellem ægtefællerne, vil man yderligere kunne reducere børnenes arv.
Der er dog også kommet en forringelse for ægtefæller, idet ægtefællens arv også ved testamente kan reduceres til kun at være tvangsarven, hvilket vil sige at ægtefællen kun arver 1/8 hvis der også er børn. Der er mulighed for at tilgodese, hvem man nu ønsker, med den ¾ af ens formue, der ikke er tvangsarv.
Som noget helt nyt er der nu mulighed for også at sætte loft over det beløb, som børn skal have som tvangsarv. Hvert barns arv kan reduceres til 1. mio. kr. Dette har naturligvis kun betydning i relativt velhavende familier. Men det har den virkning, at hvis man ønsker at efterlade en virksomhed, eksempelvis en landbrugsejendom eller andet, til en enkelt arving, og dette måske hidtil har været for tyngende for arvingen, fordi arvingen så skulle købe sine søskende ud, så kan arvingen nu “nøjes” med at betale 1 mio. kr. til hver af sine søskende.
Mulighed for at ligestille dine, mine og vores børn
Selvom tvangsarven til børn er blevet sat ned, betyder det ikke nødvendigvis, at børn fra et tidligere forhold bliver dårligere stillet. De tidligere regler om tvangsarv har ofte forhindret, at der kunne laves en ligestilling mellem dine børn, mine børn og vores børn.
Eksempelvis er der mange ægtepar der gennem tiden har ønsket, at den der døde sidst, skulle være så godt som muligt stillet, når den første dør, ikke mindst hvis der var mindre børn i forholdet. Omvendt har de også syntes, at når begge så var afgået ved døden, så skulle deres børn ende med at have fået lige meget. Dette har ofte ikke kunnet lade sig gøre, fordi den sidstafdøde ægtefælles børn jo havde krav på at få halvdelen som tvangsarv, og dermed var der ikke nok midler til at få rettet op på, at den førstafdødes børn ikke havde fået nok, da den første ægtefælle afgik ved døden. Den hindring er nu stort set ryddet af vejen med den større rådefrihed for parterne.
Ugifte samlevende skal stadig passe på
De mange par, der lever sammen uden at være gift, skal også være opmærksomme på den nye arvelov. Det er også efter den nye arvelov usikkert at leve “papirløst”.
Mange tror fejlagtigt, at ugifte automatisk kommer til at arve hinanden. Denne opfattelse kan være forstærket af, at arvelovsudvalget i sin betænkning oprindeligt lagde op til dette, men den del af forslaget kom ikke med i loven.
Selvom man har boet sammen i 10, 20 eller 30 år og har fælles store og små børn, så arver man intet efter hinanden, medmindre man har papir på det i form af et gyldigt testamente. En arveret forudsætter derfor, at man har truffet et aktivt valg og har styr på papirerne.
Den nye arvelov giver imidlertid de ugifte samlevende bedre muligheder end før for at sikre hinanden ved testamente. Samlevende kan nu oprette et såkaldt udvidet samlevertestamente og dermed bestemme, at de skal arve hinanden som ægtefæller. Den efterladte samlever kan på den måde arve op til 7/8 af formuen, selvom den afdøde samlever havde børn og dermed tvangs-arvinger. Et udvidet samlevertestamente forudsætter dog, at man har haft fælles bopæl i mindst to år før dødsfaldet eller har (eller har haft) fælles børn. Er dette ikke tilfældet, kan man stadig oprette et testamente til fordel for ens samlever, men i så fald “kun” for den ¾, der ikke er tvangsarv, hvis man har børn.
Begunstigelser på pensioner og forsikringer i testamente
Samtidig med den nye arvelov, er der også vedtaget nye regler om begunstigede i forsikrings- og pensionsordninger. Det er to helt forskellige regelsæt vedrørende arv og forsikringsordninger.
Hvis der ikke er indsat en begunstiget ved navns nævnelse i en forsikrings- eller pensionsordning, udbetales summen ved død til “nærmeste pårørende”. Som noget nyt er ugifte samlevere nu med i kredsen af “nærmeste pårørende”, selvom de ikke er indsat med navns nævnelse, og de kommer i så fald ind i rækken før ens børn.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de nye regler om samlevende som “nærmeste pårørende” ikke gælder for gamle begunstigelsesbestemmelser, som man har lavet før 1/1 2008, medmindre man ændrer dette i sin ordning.
Få dit testamente gennemgået
Hvis man tidligere har oprettet et testamente, bør man få det gennemgået for at se, om testamentet skal tilpasses de nye regler. Der vil i mange tilfælde kunne opstå tvivl om de gamle testamenters fortolkning, hvis forståelsen ikke præciseres. Hvis man f.eks. i sit testamente har bestemt, at ægtefællen skal arve “mest muligt” – er spørgsmålet om der så menes mest muligt efter den gamle lov, hvor man oprettede testamentet eller den nye lov. De gamle testamenter er begrænset af, at den enkelte kun kunne disponere over halvdelen af sin formue, hvor det nu er ¾.
Der er også andre gode grunde til at få sit testamente set efter, da den nye arvelov også indeholder andre nye muligheder, der kan indføjes i et testamente.
For yderligere information kontakt advokat Mette Groth eller advokat Majken Dybbro Hansen.
