Refleksionsperiode

Der er pr. 1. april 2019 indført regler om en såkaldt refleksionsperiode, som træder i kraft, hvis ægtefæller med børn under 18 år ansøger om straks skilsmisse.

Refleksionsperioden er en 3 måneders periode, indført af hensyn til børnene. Perioden er tænkt til, at ægtefællerne skal reflektere over, hvordan forældreskabet bedst kan fortsætte, hvis de efter refleksionsperioden fortsat vil skilles.

Refleksionsperioden er med andre ord blevet en betingelse for, at skilsmisse kan opnås af forældre med børn under 18 år.

Krav i refleksionsperioden er, at begge ægtefæller, før det er muligt at blive endeligt skilt:

  1. Gennemfører et digitalt SES-forløb (Samarbejde efter skilsmisse) inden for 3 måneder, og
  2. Genbekræfter deres ansøgning om skilsmisse inden for 4 måneder,

Refleksionsperioden begynder, når begge ægtefæller er enige om ansøgningen og vilkårene for skilsmisse.

Familieretshuset tilbyder også forældrene en rådgivnings- og afklaringssamtale, som det dog er frivilligt, om de vil deltage i.

Ægtefæller med børn under 18 år, som ansøger om skilsmisse, som følge af de særlige grunde, kan blive fritaget for refleksionsperioden.

Bemærk, at reglerne om refleksionsperiode kun gælder for ægtefæller. Reglerne gælder ikke for ugifte samlevende.

Kontakt advokat Mette Groth, eller advokat Majken Dybbro Hansen for yderligere oplysninger.

Kontakt os i dag

Send mail Ring til os